Skip to main content

Høj tilfredshed med kurserne på SOSU Østjylland

23. september 2019

Alle kursister på alle AMU-kurser skal vurdere deres kursusudbytte, efter de er færdige med uddannelsesforløbet. Landsgennemsnittet for alle AMU-udbydere er 7.7.
Gennemsnittet for kursisterne ved SOSU Østjylland var i første kvartal 2019 på hele 9.1. Det er det næsthøjeste resultat blandt samtlige AMU-udbydere i Danmark.

Det er vi både utroligt glade for og stolte over.

Vi er glade på vores kursisters vegne, som tager en masse viden og værktøjer med hjem, når de har været på kursus hos os. Og så er vi stolte, fordi vi er lykkedes med at give kvaliteten af vores kurser endnu et nyk opad.

I 2018 var det gennemsnitlige kursusudbytte 8.1 for kursister ved SOSU Østjylland, mens det altså er 9.1 i første kvartal af 2019, som vi har tal for. Det betyder samtidig et ordentligt hop på ”ranglisten”. I 2018 lå vi på 19. pladsen over de mest tilfredse kursister. Her i 2019 ligger vi på 2. pladsen.

Det er i øvrigt fedt at se, at SOSU-skolerne generelt ligger rigtig godt til. For eksempel har vi SOSU Esbjerg lige over os på en 1. plads. Tillykke med det.