Professionel pleje i livets sidste fase

Professionel pleje i livets sidste fase

Ny viden om arbejdet med palliation giver social- og sundhedsassistenter på AMU-uddannelserne bedre og flere redskaber til at kunne yde professionel omsorg og pleje for terminale borgere og deres pårørende.

Der er kvalitet bag målene fra uddannelserne i den palliative indsats. Både på et etisk, kommunikativt og sundhedsfagligt plan.  

»Der er kommet større krav til, hvordan professionelle skal kunne agere i forhold til palliation. Der er sket så meget på feltet, og der er kommet så meget ny viden omkring de indsatser, man forventer at sundhedsfaglige ansatte er i stand til at yde over for borgere, der har brug for palliativ pleje,« fortæller Ellen Kjær, chefkonsulent hos Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU), der sammen med en kollega fra SEVU og to undervisere fra SOSU Østjylland har revideret uddannelserne i palliativ indsats for social og sundhedsassistenter.  

»En helt ny terminologi er der også kommet, så vi var nødt til at gå ind og revidere vores uddannelser og gøre dem mere målrettet den til den nyeste viden, ligesom der fra de faglige udvalg var et ønske om, at social- og sundhedsassistentens jobområde blev tydeliggjort, og hvor man på uddannelsen kunne styrke assistentrollen.«  

Det faglige udvalg (FEVU), som har ansvaret for AMU-uddannelsernes kvalitet og at medarbejderne dermed understøttes til at have de rette kompetencer, har fokus på at medarbejderen er med til at gøre en forskel i forhold til, at borgerne får den bedste og mest professionelle pleje og omsorg. 

 

Det hele, døende menneske

En af udfordringerne er at skabe ro og mening i balancen mellem liv og død, det åndelige, religiøse og kulturelle aspekt kombineret med det sundhedsfaglige.   

»Det er netop det helhedsorienterede syn, vi arbejder med. Hver eneste borger er forskellig og har sin egen tilgang til at skulle afslutte livet. Nogle vil gerne klare det selv med mindst mulig hjælp, og andre siger: Ja tak, jeg vil gerne have al den hjælp, jeg kan få.«   

Andre terminale patienter ønsker, at deres sidste tid skal være på hospice. Også her skal de professionelle kunne håndtere overgangen professionelt - både overfor borgeren og de pårørende.  

»Det er relationsopbygning bare det at kunne få lov til at komme ind i borgernes hjem og foreslå mulighederne til en borger, der er nærmest i sin terminale fase. Hvordan man møder borgeren på borgerens præmisser? Det er jo både at være aktivt lyttende og måske mindre formidlende. For hvad giver borgeren egentlig udtryk for?« spørger Ellen Kjær 

Og der er ingen simple løsninger eller universelle svar, når det kommer til håndtering af terminale borgere.  

»Det er meget forskelligt, hvordan det enkelte menneske håndterer det - eller rettere sagt har kapacitet til at håndtere det og træffer valg omkring det. For der kan også være meget fornægtelse om døden. Nogle vil ikke tale om, at de skal dø - altså lige til det sidste. Og så skal man som professionel agere i forhold til det, og det er borgerens valg. Så er det f.eks. at hjælpe med smertebehandling og pleje, uden at tale om, at der er noget, der ikke er muligt længere,« afslutter Ellen Kjær.

 

Tilmelding

Læs mere om og tilmeld dig uddannelserne her: 

Sygepleje i den palliative indsats niveau 1 (3 dage)
11. oktober 2021, afd. Silkeborg

Sygepleje i den palliative indsats niveau 2 (5 dage)
1. november 2021, afd. Silkeborg