Skip to main content

Rekordmange elever optaget på Grundforløb 2 SOSU

I dag sagde vi velkommen til 218 elever på Grundforløb 2 SOSU. Det er skolens største optag på grundforløb 2 nogensinde.

20. september 2019

Første dag på en ny uddannelse eller et nyt job er altid noget særligt. Spændende og ukendt og fyldt med forventning.

Sådan er det også i dag på SOSU Østjylland for de 218 elever, som har første dag på Grundforløb 2 SOSU på vores afdelinger i Aarhus og Silkeborg - og for deres undervisere. Nogle elever kender allerede skolen fra Grundforløb 1, men de fleste gør ikke.

På skolens afdeling i Aarhus er optaget 166 elever fordelt på 6 hold.
På skolens afdeling i Silkeborg er optaget 52 elever fordelt på 2 hold.

I alt er det 218 elever, og dermed det største optag, vi har haft på Grundforløb 2 SOSU.

Hvor er det dejligt, at så mange vil uddanne sig til at gøre en forskel for andre mennesker.

Velkommen til alle nye elever - vi glæder os til at lære jer at kende.