Skip to main content

Unge SOSU-elever er vilde med EUX

Andelen af unge sosu-elever, der vælger EUX på SOSU Østjylland, er tredoblet fra sidste år til i år. I alt starter 60 elever på EUX-forløbet den 12. august på skolens afdelinger i Aarhus og Silkeborg.

12. august 2019

I dag starter 141 unge, forventningsfulde elever på Grundforløb 1. Det er for de elever, der kommer direkte fra grundskolen, eller har afsluttet den inden for det seneste år.

Antallet er en pæn fremgang på 9 % i forhold til sidste år, men bag tallene ligger der også en anden historie.

For af de nye elever er der tre gange så mange som sidste år, der er startet på Grundforløb 1 med EUX. Det er et forløb, hvor man både bliver faglært og student. Med EUX kan man altså uddanne sig og finde arbejde med det samme, samtidig med at man har de samme muligheder for at læse videre, som hvis man går i gymnasiet.

Det er typisk de ekstra valgmuligheder efter endt uddannelse, der får elever til at vælge EUX. Og det har altså vist sig at være populært i år.

På skolens afdeling i Aarhus starter 31 i en EUX-klasse. I Silkeborg er tallet 21.

Velkommen til dem, og til alle andre, der starter på SOSU Østjylland i dag.

Mere om EUX

Hvis du vil vide mere om EUX kan du lære meget mere på opdag-eud.dk >>
Du kan også læse meget mere om EUX på SOSU Østjylland her

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Vores uddannelsesvejledere står klar til at svare på dine spørgsmål.

Kontakt en vejleder >>