VEU Center Østjylland
VEU står for Voksen- og EfterUddannelse og er et formelt samarbejde mellem skoler, der udbyder voksen- og efteruddannelse.
VEU-center Østjylland består af 15 udbydere af AMU-uddannelser og voksenuddannelsescentre i kommunerne Hedensted, Horsens, Odder, Samsø, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus.
VEU-centret fungerer som en indgang for privatpersoner og/eller virksomheder, der ønsker vejledning om, hvilke muligheder de har inden for voksen- og efteruddannelse.
Se mere på www.veu-ostjylland.dk >>
SOSU skolerne i Region Midtjylland
SOSU skolerne i Region Midtjylland samarbejder om udvikling og gennemførelse af AMU‐uddannelser.
Formålet med samarbejdet er at koordinere udbud og gennemførsel af efteruddannelser, at kvalitetssikre uddannelserne, og at vidensudveksle i forhold til arbejdsgange og procedurer.
For kursister betyder samarbejdet først og fremmest, at eventuelt aflyste uddannelsesforløb kan tilbydes på en anden SOSU skole i regionen i stedet.
DAPUC
DAPUC er Dansk Præhospital Uddannelsescenter, som arbejder med kompetenceudvikling inden for den præhospitale behandling og akutte indsats. DAPUC er tilknyttet skolens afdeling i Silkeborg, men fungerer som en selvstændig enhed med egne højt specialiserede medarbejdere og eget website.
Se mere på www.dapuc.dk >>