FORLØB FOR LEDERE: Ledelse af din professionelle praksis

FORLØB FOR LEDERE: Ledelse af din professionelle praksis

Et praksisnært og kompetencegivende akademiforløb for dig, der arbejder som leder inden for handicap, psykiatri, pædagogik, sundhed og omsorg.

Offentlig ledelse er ofte dilemmafyldt, præget af krydspres og en stor kompleksitet. Det skal du som leder i praksis og som leder af den professionelle praksis forholde dig til og kunne navigere i. 

Som leder inden for dit fagområde står du og dine medarbejdere med en vigtig og meningsfuld opgave. Det handler om at sætte borgeren i centrum og skabe værdi for borgerne. Samtidig skal du som leder kunne forstå og håndtere de krav, som det politiske system og omverdenen stiller til dit ledelsesfelt. 

Uddannelsesforløbet er skræddersyet til dig, som ønsker at styrke dit lederskab. Forløbet giver dig en større forståelse for den kontekst, du indgår i, og et mere professionelt fundament at varetage dine ledelsesopgaver ud fra. 

Du opnår solid viden om ledelse og forskellige ledelsestilgange. Du øger dit faglige overblik med relevante teorier og metoder og træner dine lederfærdigheder. Uddannelsen gør dig desuden i stand til reflekteret og kompetent at forstå og håndtere praksisnære problemstillinger og derved kvalificere dine ledelsesbeslutninger og -handlinger. 

Uddannelsesforløbet er sammensat af fagmodulerne Ledelse i praksis (10 ECTS) og Professionel praksis (10 ECTS) fra Akademiuddannelserne i hhv. Ledelse og Sundhedspraksis.

Det betyder, at du opnår i alt 20 ECTS-point, som kan være startskuddet til en hel akademiuddannelse. Du kan læse mere om akademiuddannelserne her >>

Forløbet veksler løbende mellem de to fagmoduler. Derfor tilmeldes du automatisk begge moduler ved deltagelse i uddannelsen.

Der er pt. ikke planlagt et nyt forløb. Er du interesseret, så kontakt kursuskoordinator Dorte Lorentzen på dol@sosuoj.dk eller Anne Katrine Valeur akv@sosuoj.dk

 

Kontakt og spørgsmål

Anne Kathrine Valeur

Kursuskoordinator - SOSU området

Silkeborg

akv@sosuoj.dk 87 20 61 18

Dorte Lorenzen

Kursuskoordinator - det pædagogiske område

Aarhus

dol@sosuoj.dk 87 41 26 04