Skip to main content

Sundhedspraksis

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis er for dig, der ønsker at udvikle dine kompetencer til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sundhedssektoren.

Uddannelsen i sundhedspraksis er en oplagt videreuddannelse for dig, der arbejder inden for omsorg, sundhed og pædagogik, og som ønsker at videreuddanne dig.

Du får redskaber, så du kan se sammenhænge, tænke i helheder og reflektere over din egen praksis. Du bliver i stand til at analysere og vurdere praksisnære problemstillinger på et fagligt og metodisk grundlag.

Med en akademiuddannelse i sundhedspraksis får du kompetencer til:

  • professionelt og selvstændigt at varetage kontakten med borgere, pårørende og den offentlige administration
  • anvende konkrete redskaber til at styrke samarbejdet på arbejdspladsen
  • at skabe fornyelse inden for dit arbejdsområde
  • at sikre bedre sammenhæng mellem teori og praksis i dagligdagen

Med en akademiuddannelse i sundhedspraksis kan du varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau inden for social- og sundhedsområdet eller det pædagogiske område. Akademiuddannelsen i sundhedspraksis kvalificerer dig også til videreuddannelse, fx på diplomniveau. Uddannelsen gennemføres i samarbejde med VIA University College.

"Jeg er blevet mere sikker på mig selv og min faglighed"

Hvad kan man lære som deltager på Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis? To SOSU assistenter fortæller, hvordan uddannelsen har givet dem fornyet energi og mere faglig selvtillid.

Læs interviewet

Tilmelding og spørgsmål

Dorte Lorenzen

Kursuskoordinator - det pædagogiske område

Aarhus

dol@sosuoj.dk 87 41 26 04