Cornelia Baltes (f. 1978, Tyskland) er kendt for sine malerier og installationer, der bevæger sig på
kanten mellem abstraktion og figuration på skift fra det ene til det andet. Kropslige elementer som
hænder og fødder, en del af et ansigt, ofte fanget i bevægelse, kombineres med fede sorte linjer,
der skaber former, der tilsammen giver os et strejf af en fortælling uden at afsløre den for os fuldt
ud.
Ved at fange disse øjeblikke, der synes ladede med en intensitet og en dynamik, inviterer Cornelia
Baltes os ind i en verden, hvor spontanitet og leg giver plads til subtile detaljer. Hendes præcise
teknik og brugen af sort maling tilføjer dybde og kontrasterer hendes intense farve palette, der
flyder ud, hvilket bidrager til denne iboende lethed i arbejdet, samtidig med at den skaber følelsen
af, at det blev gjort i øjeblikket.
Glen, 2021, afdelingen i Aarhus
Det store vægmaleri Glen er skabt specifikt til sportshallen med udgangspunkt i uddannelsernes
fokus på krop og bevægelse. Værkets mættede gule og pink farver komplementerer de gule
streger og den blå farve i hallens gulv og bidrager med en ro, som står i kontrast til rummets
dynamiske aktiviteter. Den sorte farve giver et energiskud, der skaber et organisk samspil mellem
værk og rum. Motivet kan fortolkes på flere forskellige måder – om man ser et landskab, en blomst, en skikkelse, der passivt eller aktivt deltager i udfoldelsen, er op til beskueren.

Slips and Trips, 2021, afdelingen i Silkeborg
Til afdelingen i Silkeborg, har Baltes skabt en altomfavnende maleriinstallation i et anderledes rum – en trappeopgang. Vægmaleriets abstrakte motiv i varme farvenuancer er inspireret af trappens
dynamiske og essentielle funktion på skolen, der forbinder de steder, vi skal til og fra – et sted hvor
vi i forbifarten mødes og hilser på vejen. Slips and Trips mimer udskårne skæve, trappetrin og de
sorte streger minder om kropslige former, hvilket omgiver trappen med et humoristisk parallelt
univers. Trapperne vender på hovedet, horisontalt og vertikalt, og stigen forbinder de abstrakte
niveauer i de forskellige etager.
Kunstnerens nøjagtige teknik og brugen af den dybe sorte maling som fragmenterede komponenter tilføjer kontrast, der giver værket en ynde og samtidig får det til at fremstå abrupt, hvilket kan fremkalde en oplevelse af spontanitet under beskuerens bevægelse mellem de etager, trappeopgangen forbinder. Det, man oplever i begyndelsen af bevægelsen på trappen, ændrer sig nemlig rundt om hjørnet som en legende indgriben i rummet, og på denne måde er beskueren med til at gøre værket dynamisk.
