SOSU Skills

SOSU Skills

SOSU Skills er de årlige danmarksmesterskaber i SOSU. Her konkurrerer SOSU Assistenter fra hele landet i deres faglighed.

SOSU Skills er en del af DM i Skills - det store årlige Danmarksmesterskab for unge (under 25 år) fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge kæmper om at blive landets bedste inden for forskellige fagområder.

SOSU Skills foregår som et skuespil, hvor eleverne møder en borger (en skuespiller) med en sygeplejefaglig problemstilling. Skills viser et realistisk billede af de opgaver, som en SOSU-assistent løser i hverdagen. Det kan være alt fra sårpleje og medicindosering til hjælp med personlig pleje og dialog med en dement patient eller en pårørende.

Eleverne har fået en kort beskrivelse af opgaven før konkurrencen, men ved ikke hvordan borgerens situation og behov er på denne dag, før de står på scenen - som det er i virkeligheden.

Næste DM afholdes i Roskilde den 18.-20. april 2024. Se mere om DM i Skills >>

Regionsmesterskaber i SOSU Skills

Deltagerne til DM i Skills findes ved regionale mesterskaber (RM), hvor SOSU-skolerne konkurrerer om at komme med til DM.

SOSU Østjylland kæmper mod elever fra Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland og Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

De regionale mesterskaber afholdes næste gang den 28. november 2023 i Herning på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland.

 

Vil du med til Skills?

Du kan deltage i SOSU Skills, hvis du er:

  • SOSU-assistentelev (eller færdiguddannet, når der er DM)
  • under 25 år (eller fylder 25 det år, hvor DM finder sted)

Kontakt skolens Skills-trænere, hvis du vil høre mere om Skills og dine muligheder for at deltage. Se kontaktoplysningerne herunder.

Skills-trænere