
Adgangskrav
For at blive optaget på grundforløb 1 skal du:
- have et gennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik på 9. eller 10. klasseniveau.
- have afsluttet 9. eller 10. klasse for højst to år siden. Ellers skal du søge direkte på Grundforløb 2.
Hvad hvis jeg ikke opfylder karakterkravet?
Så kan du komme til optagelsesprøve i dansk og matematik på en af skolens afdelinger.
Her finder du datoer for optagelsesprøver og tilmelding >>
Ansøgning
Du søger om optagelse på Grundforløb 1 med EUX på www.optagelse.dk.
Du skal søge under 'ungdomsuddannelser' og bruge dit NemID. Husk at vedhæfte relevant dokumentation, fx eksamensbeviser og udtalelser.
Hvis du har brug for hjælp til ansøgningen, er du altid velkommen til at kontakte os på 8741 2626.
Uddannelsesstart
Grundforløb 1 med EUX starter hvert år i august på skolens afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skandeborg.
Her kan du se datoer for uddannelsesstarter på grundforløbene >>
Undervisningen
Grundforløb 1 med EUX varer 20 uger, svarende til et halvt år.
Du har både erhvervsfag og gymnasiale fag.
Undervisningen er tilrettelagt, så den er spændende og afvekslende. Det du lærer, afprøver du også i praksis. Du kan for eksempel være med til at lave aktiviteter for børnehaver eller på plejecentre, du besøger institutioner, arbejder med cases og har praktiske opgaver. Underviserne forklarer dig, hvorfor du skal lære noget bestemt, og hvordan du kan bruge det, du lærer.
Du har de her erhvervsfag:
- Arbejdspladskultur
- Praktikpladssøgning
- Samfund og sundhed
- Arbejdsplanlægning og samarbejde
- Faglig dokumentation
- Faglig kommunikation
- Innovation
- Metodelære
Du har de her gymnasiale fag:
- Dansk C
- Engelsk C
- Samfundsfag C
Undervisningsplan, Skoleplan og eksamenshåndbog
Inden og undervejs i din uddannelse kan en række dokumenter og links være nyttige.
Dem finder du her.
Søg om optagelse her
Søg Grundforløb 1Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Vores uddannelsesvejledere står klar til at svare på dine spørgsmål.
Kontakt en vejleder >>Kom i praktik i udlandet
Som elev på SOSU Østjylland har du en enestående mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet. Du kan blandt andet komme til Spanien, England, Ghana, Holland og Zanzibar
Læs mere og se video >>