
Adgangskrav
For at blive optaget på hovedforløb EUX - SOSU skal du have:
- bestået grundforløb 2 EUX - SOSU
Er du 25 år eller ældre?
Så bliver dit uddannelsesforløb tilpasset din erfaring og dine kompetencer.
Når du har søgt om optagelse kommer du til en samtale med en vejleder. Her laver I sammen en vurdering af dine samlede kompetencer - uddannelse, erhvervserfaring og andet - ved en realkompetencevurdering (RKV). RKV’en afgør, hvor langt dit uddannelsesforløb skal være.
Ansøgning og ansættelse
På hovedforløbet er du ansat af en arbejdsgiver. Du skal derfor søge om optagelse direkte ved en af de arbejdsgivere, skolen samarbejder med:
Uddannelsesstart
Hovedforløb EUX - SOSU starter hvert år i august på skolens afdeling i Aarhus.
Om uddannelsen
Hovedforløbet til SOSU Assistent med EUX varer 3 år og 7 måneder, hvor du veksler mellem perioder i praktik og perioder med undervisning.
På skolen og i praktikken lærer du alt det, du skal kunne, for at gå direkte fra uddannelsen til et job som SOSU Assistent eller starte på en videregående uddannelse. Du lærer blandt andet, hvordan du:
- arbejder sundhedsfagligt med borgere med fysiske og psykiske lidelser
- arbejder med fokus på sygepleje, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og hygiejne
- kommunikerer med, motiverer, vejleder og guider mennesker i svære livssituationer
- arbejder selvstændigt med medicinering
- tager ansvar og koordinerer informationer og opgaver, ofte på tværs af forskelligt sundhedspersonale.
Din hverdag på skolen minder om det du møder, når du er færdiguddannet. Det betyder, at du laver masser af praktiske øvelser og simulationsarbejde, du tilrettelægger aktiviteter for andre og besøger institutioner, og du arbejder i grupper med projekter og øvelser. Hver dag er du fysisk aktiv med lege, spil eller motion på skolen.
Du har uddannelsesspecifikke fag, valgfrie specialefag og gymnasiale fag.
Du kan læse mere om undervisningen og fagene i den Lokale Undervisningsplan >>
Praktik
En stor del af uddannelsen er praktik, som foregår i den kommune, hvor du er ansat. Din arbejdsgiver finder praktiksteder til dig under hele uddannelsen.
Du kan ønske hvilket praktiksted, du gerne vil på, men det er din arbejdsgiver, som afgør det.
Praktik i udlandet
Som elev på SOSU Østjylland har du en fantastisk mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet.
Se film og læs mere her >>
Job og uddannelse
Som SOSU Assistent arbejder du med at gøre en forskel for andre mennesker.
Dine vigtigste opgaver er den grundlæggende sygepleje og at støtte borgeren i at mestre sit eget liv i forbindelse med behandling eller sygdom. Du leder og koordinerer aktiviteter, der hjælper borgeren til at klare sig selv.
Her kommer du typisk til at arbejde:
- på plejecentre for fysisk og psykisk handicappede
- på sygehuse
- i psykiatrien
- i kommunale hjemmeplejeordninger og genoptræningsenheder
- i private (vikar)bureauer
Som uddannet SOSU Assistent med EUX har du de samme muligheder for at læse videre, som hvis du går i gymnasiet. Du kan søge ind på flere forskellige uddannelser (nogle af dem kræver supplering af fag):
- Sygeplejerske
- Fysioterapeut
- Jordemoder
- Idræt
- Psykologi
- Farmakonom
- Folkesundhedsvidenskab
- Fødevare og ernæring
Økonomi
Du får elevløn af din arbejdsgiver under hele uddannelsen, både i skoleperioder og i praktikperioder.
Hvis du har spørgsmål i forhold til løn, kan du kontakte din arbejdsgiver og FOA.
Undervisningsplan, Skole-praktik plan og eksamenshåndbog
Inden og undervejs i din uddannelse kan en række dokumenter og links være nyttige.
Dem finder du her.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Vores uddannelsesvejledere står klar til at svare på dine spørgsmål.
Kontakt en vejleder >>Kom i praktik i udlandet
Som elev på SOSU Østjylland har du en enestående mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet. Du kan blandt andet komme til Spanien, England, Ghana, Holland og Zanzibar
Læs mere og se video >>