SOSU Østjylland | Gør dig klogere på livet

Erhvervsfaglig student EUX Social- og sundhedsassistent

Med EUX bliver du sundhedsfaglig student. Det betyder, at du både bliver social- og sundhedsassistent og tager en gymnasial eksamen, så du har samme muligheder for at læse videre, som hvis du går i gymnasiet.
EUX Social- og sundhedsassistent
Aarhus & Silkeborg
4 år
Næste ansøgningsfrist: 08.12.24

EUX Social- og sundhedsassistent er for dig, der vil arbejde med hænder og hoved, og gøre en forskel for andre.

Uddannelsen er for dig, der både vil have praktiske færdigheder og de samme muligheder for at læse videre, som hvis du går i gymnasiet.

Som social- og sundhedsassistent uddanner du dig til en nøglerolle inden for sundhedssektoren. Du er den, der har overblikket over borgerens helbred, trivsel og sygepleje, og du bliver en nøglespiller i det tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.

Din rolle som social- og sundhedsassistent indebærer en unik kombination af omsorg, faglig viden og evnen til at støtte borgere i deres rehabilitering efter sygdom og til at hjælpe borgeren til at mestre sit eget liv.

Uddannelsen

Med uddannelsen lærer du at håndtere komplekse opgaver med professionalisme og med hjerte for mennesker.

EUX Social- og sundhedsassistent er din vej til en karriere, hvor din dedikation og faglige viden gør en afgørende forskel for andre, og hvor du giver dig selv mange muligheder for at skabe din karriere inden for sundhed.

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent er en vekseluddannelse, hvor du både bliver undervist på skolen og er i oplæring ude i praksis.

Der er fire oplæringsperioder, som foregår i den kommune, hvor du er ansat. Du kommer i oplæring på et plejecenter, i psykiatrien, på sygehus og i hjemmeplejen.

Din dag på skolen

Din hverdag på skolen minder om det du møder, når du er færdiguddannet. Det betyder, at du laver masser af praktiske øvelser og simulationsarbejde, du tilrettelægger aktiviteter for andre og besøger institutioner, og du arbejder i grupper med projekter og øvelser.

Du vil opleve en dynamisk undervisning, hvor teori møder praksis, og hvor du både har erhvervsfag og gymnasiale fag.

Du uddannes i grundlæggende sygepleje, rehabilitering, kommunikation og samarbejde med borgere og pårørende og bliver klædt på inden for ergonomi og arbejdsmiljø.

Det kræver dedikation, og der er meget du skal nå i løbet af uddannelsen, men belønningen er en bred vifte af færdigheder og muligheder, og at du udvikler dig både fagligt og personligt undervejs.

Job og karriere

Når du har fået din eksamen og din studenterhue har du flere muligheder.

Du kan arbejde som faglært social- og sundhedsassistent på et arbejdsmarked med stor jobsikkerhed. Du kommer typisk til at arbejde på plejecentre, hospitaler, i psykiatrien eller i hjemmeplejen.

Du kan også vælge at læse videre, enten med det samme eller senere, hvor din EUX-eksamen giver adgang til de videregående uddannelser, som eksempelvis sygeplejerske, jordemoder og en masse andre spændende muligheder.

Bliv klogere på uddannelsen

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen starter med et grundforløb:

  • Du kan starte på Grundforløb 1, hvis det er mindre end to år siden, du afsluttede 9.- eller 10. klasse.
  • Du kan starte på Grundforløb 2, hvis det er mere end et halvt år siden, du afsluttede 9.- eller 10. klasse.

Begge grundforløb varer 20 uger.

Efter et grundforløb eller to fortsætter du på hovedforløbet, der varer 3 år og 6 måneder. Her er du ansat ved en arbejdsgiver og får elevløn. Hovedforløbet veksler mellem perioder med skole og oplæring.

Klik og se uddannelsens opbygning:


Oplæring
Størstedelen af uddannelsen er oplæring, som foregår i den kommune, hvor du er ansat. Du kommer i oplæring på et plejecenter, i psykiatrien, på sygehus og i hjemmeplejen.

Din arbejdsgiver finder lærepladser til dig under hele uddannelsen. Du kan ønske hvilke lærepladser, du gerne vil på, men det er din arbejdsgiver, som afgør det.

Klik og se fordelingen af forløb med skole og oplæring på hovedforløbet:


Oplæring i udlandet
Som elev på SOSU Østjylland har du en fantastisk mulighed for at tage en del af din oplæring i udlandet. Se mulighederne her

Adgangskrav

Adgangskrav til Grundforløb 1

For at blive optaget på Grundforløb 1, skal du:

  • have et gennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik på 9. eller 10. klasseniveau.
  • have afsluttet 9. eller 10. klasse for højst to år siden.

Adgangskrav til Grundforløb 2

For at blive optaget på Grundforløb 2 EUX Social- og sundhedsassistent skal du:

  • have gennemført Grundforløb 1 EUX

eller

  • have fået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.
  • have dansk, engelsk og samfundsfag på C niveau.

Hvis du ikke har gået i grundskole i Danmark, skal du have bestået følgende for at kunne søge ind:

  • Dansk 3 - modul 5
  • Matematik trin 2

eller

  • FVU læsning trin 4
  • FVU matematik trin 2

Opfylder du ikke adgangskravene?
Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du komme til optagelsesprøve i dansk og matematik på en af skolens afdelinger.

Du bliver automatisk indkaldt til optagelsesprøve, hvis du ikke opfylder adgangskravene. Se mere om optagelsesprøver.

Adgangskrav til hovedforløbet

For at blive optaget på hovedforløbet skal du have:

  • bestået Grundforløb 2 EUX Social- og sundhedsassistent
  • en læreplads (uddannelsesaftale) ved en arbejdsgiver

Sådan søger du ind

Sådan søger du et grundforløb

  1. Find dine eksamensbeviser frem (folkeskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse)
  2. Log in på optagelse.dk med MitID
  3. Vælg uddannelse og uddannelsessted og send ansøgningen.
  4. Nu har du søgt optagelse på skolen. Du kan også søge om læreplads ved en arbejdsgiver på grundforløb 2. Så er du ansat og får elevløn eller voksenelevløn. Se hvordan du søger en læreplads herunder.

Har du brug for hjælp med at søge ind? Kontakten supporten på optagelse.dk på 70 21 21 51 eller gå til deres eVejledning.

Sådan søger du en læreplads

Du søger ind på hovedforløbet ved at finde en læreplads ved en kommune (arbejdsgiver). Du kan oprette en profil på lærepladsen.dk eller søge elevstillinger direkte på kommunernes sider her:

Hvornår kan du starte?

  • Grundforløb 1 starter én gang om året til august.
  • Grundforløb 2 starter hvert år i januar.
  • Hovedforløbet starter hvert år i august i forlængelse af Grundforløb 2.

Du kan se datoer og frister i oversigten, når du lukker den her pop-up besked.

Job og videreuddannelse

Job

Som social- og sundhedsassistent arbejder du med at gøre en forskel for andre mennesker. Dine vigtigste opgaver er den grundlæggende sygepleje og at støtte borgeren i at mestre sit eget liv i forbindelse med behandling eller sygdom. Du leder og koordinerer aktiviteter, der hjælper borgeren til at klare sig selv.

Der er stor jobsikkerhed som social- og sundhedsassistent. Her kommer du typisk til at arbejde:

  • på plejecentre for fysisk og psykisk handicappede
  • på sygehuse
  • i psykiatrien
  • i kommunale hjemmeplejeordninger og genoptræningsenheder

Videreuddannelse

Som uddannet social- og sundhedsassistent med EUX har du de samme muligheder for at læse videre, som hvis du går i gymnasiet.

Du kan søge ind på flere forskellige uddannelser, eksempelvis (nogle af dem kræver supplering af fag):

  • Sygeplejerske
  • Fysioterapeut
  • Jordemoder
  • Idræt
  • Psykologi
  • Farmakonom
  • Folkesundhedsvidenskab
  • Fødevare og ernæring

Økonomi

På Grundforløb 1 og 2 kan du søge om SU, når du er fyldt 18 år.
Du kan også søge om læreplads ved en arbejdsgiver på grundforløb 2. Så er du ansat og får elevløn eller voksenelevløn. Se hvordan du søger en læreplads herunder.

På hovedforløbet får du elevløn eller voksenelevløn fra din arbejdsgiver, både i skoleperioder og i oplæringsperioder.
Du kan finde satser og betingelser for elevløn og voksenelevløn her (FOA)

Sådan søger du en læreplads

Du kan oprette en profil på lærepladsen.dk eller søge elevstillinger direkte på kommunernes sider her:

Ferie, uddannelsesordning mm.

Her finder du links til sider med informationer om uddannelsen såsom:

  • Skoleplan (datoer for opstart, afslutning og ferie)
  • Lokal uddannelsesplan (LUP)
  • Uddannelsesordning
  • Litteraturliste

Information om grundforløb 1 og 2 på uddannelsen

Information om hovedforløbet på uddannelsen

ForløbSted

Grundforløb 1 EUX august 2024

Aarhus, Silkeborg & Skanderborg

Grundforløb 2 EUX januar 2025

Aarhus Tilmeld

Skal du vælge EUD eller EUX?

Du kan tage uddannelsen til social- og sundhedsassistent som EUD eller EUX. Men hvad er egentlig forskellen?

EUD står for erhvervsuddannelse. Det er den "almindelige" uddannelse, hvor størstedelen af uddannelsen er oplæring. EUX står for erhvervsfaglig student. Det betyder, at du både tager en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen - så du kan læse videre,  ligesom hvis du gik i gymnasiet.

Skal Du Vælge EUD Eller EUX
Mød Rebekka - EUX Social- og sundhedsassistent

EUX Social- og sundhedsassistent

Mød Rebekka

"Det jeg synes bedst om ved at arbejde som social- og sundhedsassistent det er, at dagene aldrig ligner hinanden. Men når jeg kommer hjem ved jeg altid, at jeg har hjulpet nogle mennesker i deres liv og i nogle situationer, de måske ikke selv kunne klare".

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

Skolens vejledere hjælper dig gerne med spørgsmål om uddannelserne, adgangskrav, hjælp til at søge ind, muligheder for støtte og meget andet.

Du kan også besøge skolen, bestille et uddannelsesmagasin eller tilmelde dig et online infomøde.

Få hjælp fra en vejleder

Livet på skolen

Din hverdag på SOSU Østjylland skal være fuld af læring og i balance. Uanset om du er elev, kursist eller medarbejder. Derfor er der også meget andet end undervisning på SOSU Østjylland. Her kan du blive klogere på alt det udenom - skema, kantine, fredagscafe, studiecafe, elevråd, Skills og meget mere.

Gør dig klogere på livet
Livet På Skolen Bevægelse2
Livet På Skolen Fællesskab4

Der er mange veje til en omsorgskarriere

Og du skal finde din vej. Måske har du brug for at blive bedre til dansk eller matematik, før du starter på en uddannelse? Måske vil du bare gerne snuse til faget på brobygning eller tage en EUD10?

Uanset din alder og erfaring er der en vej for dig.

Der Er Mange Veje Til En Omsorgskarriere