SOSU Østjylland | Gør dig klogere på livet

Vejledning Skal du vælge EUD eller EUX?

Du kan blive Social- og sundhedsassistent og Pædagogisk Assistent som EUD eller EUX. Men hvad er egentlig forskellen?
Skal Du Vælge EUD Eller EUX

Hvad er EUD og EUX?

Vi ved det godt. Der er mange ting at overveje og tænke på, når man skal vælge uddannelse. Et af spørgsmålene er, om man skal tage sin uddannelse som EUD eller EUX - og hvad forskellen egentlig er.

EUD er en forkortelse for erhvervsuddannelse.
Det er en vekseluddannelse, hvor man skifter mellem at få undervisning på skolen og være i oplæring på et lærested. Man skifter altså mellem at lære de nødvendige teorier og færdigheder på skolen og så prøve dem af i praksis - med hjælp fra kollegaer og en oplæringsvejleder. 
Det meste af uddannelsen foregår på et lærested, hvor man er ansat som elev og får elevløn.

EUX betyder erhvervsfaglig studentereksamen.
Men det er er også en forkortelse for En Uddannelse eXtra. Med EUX tager man nemlig både en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen, så man har de samme muligheder for at læse videre, som hvis man går i gymnasiet.
En EUX er længere end en EUD og man har grundfag som dansk og naturfag på gymnasialt niveau. Det er en mere krævende uddannelse, hvor man også skal have lyst til at blive udfordret og lære en del teori.

Klik og se opbygningen af EUD:

Klik og se opbygningen af EUX:

På SOSU Østjylland kan du tage to uddannelser som EUX:

  • Social- og sundhedsassistent
  • Pædagogisk Assistent

Du kan læse mere om uddannelserne som EUD eller EUX herunder. Du er også meget velkommen til at kontakte en vejleder, hvis du har brug for hjælp med at vælge mellem EUD og EUX

Social Og Sundhedsassistent

Social- og sundhedsassistent Erhvervsuddannelse

Uddannelsen som social- og sundhedsassistent er for dig, der vil sikre, at borgeren får det bedste forløb i mødet med sundhedsvæsenet.

Pædagogisk Assistent

Pædagogisk assistent Erhvervsuddannelse

Uddannelsen som Pædagogisk assistent er for dig, der vil gøre en forskel for børn, unge eller voksne med særlige behov.

EUX Social- og sundhedsassistent

EUX Social- og sundhedsassistent Erhvervsfaglig student

Med EUX bliver du sundhedsfaglig student. Det betyder, at du både bliver social- og sundhedsassistent og tager en gymnasial eksamen, så du har samme muligheder for at læse videre, som hvis du går i gymnasiet.

EUX Pædagogisk Assistent1

EUX Pædagogisk assistent Erhvervsfaglig student

Med EUX bliver du erhvervsfaglig student. Det betyder, at du både bliver pædagogisk assistent og tager en gymnasial eksamen, så du har samme muligheder for at læse videre, som hvis du går i gymnasiet.