Fra 1. januar 2025 er det også gratis at tage en AMU-uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, hvis du har en videregående uddannelse.
Det betyder, at eksempelvis sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter helt gratis kan komme på efteruddannelse med AMU-kurser.
Ud over den gratis deltagerbetaling, er det også muligt at søge om VEU-godtgørelse samt tilskud til befordring, kost og logi.
Det giver flere fordele:
- Det giver blandt andet rigtig gode muligheder for at lave fælles uddannelsesforløb for alle medarbejdere på din arbejdsplads - uanset faggruppe eller uddannelsesmæssigt niveau.
Det kan eksempelvis være fælles uddannelse i kommunikation, samarbejde eller arbejdsmiljø og trivsel.
Eller hvis I ønsker at arbejde med fælles tilgange til eksempelvis borgere med demens.
Vi kan hjælpe med at sammensætte det helt rigtige forløb for jer.
Kontakt vores markedskonsulent Helle Hjørnhol Volhøj for at høre mere. - Det giver mulighed for eksempelvis brancheskiftere med en uddannelse over faglært niveau at tage en uddannelse som social- og sundhedshjælper gennem AMU-moduler.
Det kan du læse mere om her. - Og så har vi masser af andre kurser, der kan være relevante for dig, der har en videregående uddannelse.
Det kan være nogle af vores kurser for oplæringsvejledere, mentoruddannelsen eller forflytningsvejleder.
Disse FKB'er er omfattet af de nye regler
- 2885 Omsorg og pleje i det kommunale sundhedsvæsen
- 2270 Obligatorisk fælleskatalog
- 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap
- 2272 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet
- 2688 Patientrelateret arbejde på sygehusene