Mentoruddannelse for erfarne medarbejdere
På mentoruddannelsen får du kompetencer til at hjælpe nyansatte ind i både job og arbejdsfællesskabet på din arbejdsplads.
Du får også konkrete redskaber, som du kan anvende i din rolle som mentor/læringsmakker/vejleder og lignende.
Bliv klogere på kurset
På mentoruddannelsen træner vi samtale, konfliktnedtrapning og tilrettelæggelse af læring for forskellige medarbejdergrupper.
Undervisningen tager udgangspunkt i din arbejdsplads og din særlige rolle, og det giver dig konkrete redskaber til at tilrettelægge læring, give feedback og rammesætte samtale og forandringer.
Mentorrelationen handler om ligeværdighed og om at skabe læring gennem refleksion. Relationen tager udgangspunkt i den nye medarbejders behov, og som mentor/læringsmakker/vejleder spiller du en vigtig rolle i at dele erfaring og viden med nye medarbejdere.
Grundlaget og tilgangen er anerkendende og ressourcefokuseret.
På uddannelsen arbejder vi også med, hvordan I på arbejdspladsen kan integrere nye medarbejdere i fællesskabet.
OBS:
Der er en obligatorisk deltagerbetaling på kurset på Kr. 670,00
Målgruppe
Erfarne medarbejdere både faglærte og ufaglærte, som har et godt kendskab til arbejdspladsens historie, værdier og kultur.
Brancher
FKB: 2735 Fælleskataloget.
Fagkode: 40805 Mentoruddannelse for erfarne medarbejdere.