Borgere med særligt behov for din pleje, omsorg og pædagogiske støtte kan være i sårbare positioner – og det kommer ofte til udtryk i en adfærd, der kan udfordre omgivelserne.
For dig som professionel kræver det, at du kan se bagom og forstå adfærden og at du har kompetencerne til at handle hensigtsmæssigt i de situationer. Og ikke mindst, at du kan arbejde forebyggende, så situationerne ikke opstår.
På dette forløb vil du få viden og redskaber, der kvalificerer dit pædagogiske arbejde med borgere med behov for støtte og omsorg.
Du vil få nye tilgange til at forebygge magtanvendelse og konflikteskalering – bl.a. ved at få forståelse for betydningen af din egen ageren i samspillet.
Du vil få kendskab til forskellige former for sansestimulering som metode til at regulere borgerens arousal.
Gennem nye læringsteknologier vil du styrke dine faglige kompetencer til observation, refleksion og perspektivskifte
Forløbet består af følgende AMU-uddannelser:
Magt og omsorg, inkl. perspektivskifte - 4 dage (44627)
Arbejdet med lavaffektive metoder - Low arousal, inkl. sansestimulering - 2 dage (48390)
Mentalisering i omsorgs- og relationsarbejde, inkl. brug af VR - 3 dage (48670)