Praktikvejleder i tværprofessionelle læreprocesser
Bliv klædt på til at vejlede og støtte elever i deres læring på tværs af forskellige faggrupper.

Bliv klogere på kurset
Du lærer, hvordan du som oplæringsvejleder kan skabe meningsfulde og sammenhængende læreprocesser i praksis, der fremmer elevernes evne til samarbejde og udvikling af deres kompetencer i et tværfagligt miljø.
Dermed klæder du eleverne på til den vigtige koordinerende rolle de får i at fremme og formidle sammenhæng og helhed i behandling og pleje samt at være det praktiske og faglige bindeled i sammenhængende forløb for borgere og patienter.
Undervisningen kombinerer teori og praksis, og du får konkrete redskaber til at facilitere tværprofessionelt samarbejde, både i oplæringsforløb og i det daglige arbejde med eleverne.
Efter uddannelsen kan du:
- Forstå og skelne mellem begreberne flerfaglighed, tværfaglighed, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og anvende disse begreber i vejledningen.
- Kvalificere din vejledning i forhold til elevens oplæringsmål for det tværprofessionelle samarbejde baseret på viden om samfundsændringer og ændringer i sundhedsvæsenet.
- Udvælge læresituationer, hvor eleven kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.
- Planlægge og facilitere tværprofessionelle læreprocesser med udgangspunkt i viden om og forståelse for din rolle som facilitator.
- Anvende redskaber til faglig kommunikation og dokumentation i forhold til elevens tværprofessionelle læringsprocesser.
Målgruppe
Uddannelsen er for dig, der er social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistenter og vejleder elever.
Vi anbefaler, at du har erfaring inden for området og uddannelsesmæssige kompetencer svarende til den uddannelse, eleverne gennemfører.
Desuden kan det være en fordel at have gennemført "Oplæringsvejleder, SOSU basis" eller at have tilsvarende kvalifikationer.
Brancher
Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi
Fagkode: 49545 Praktikvejleder i tværprofessionelle læreprocesser.