Professionel praksis
Bliv klogere på sundhedsvæsenets samfundsmæssige, organisatoriske og kulturelle rammer og vilkår – og på din egen rolle som sundhedsprofessionel i velfærdsarbejdet.

Vælg dit hold
By | Datoer | kursusdage | Tilmeldingsfrist | ||
---|---|---|---|---|---|
Aarhus i SOSU Østjylland - Afd. Aarhus Hedeager 33 Aarhus | 16.03.26 - 13.05.26 | 9 Vis datoer i mandag 16.03.26 tirsdag 17.03.26 mandag 23.03.26 tirsdag 24.03.26 tirsdag 07.04.26 mandag 13.04.26 tirsdag 14.04.26 tirsdag 21.04.26 onsdag 13.05.26 | 02.02.26 |
Bliv klogere på kurset
På modulet får du indsigt i politiske og administrative styringsformer samt organisatoriske rammer og vilkår for borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet, herunder fagprofession og –identitet.
Når du har gennemført modulet kan du:
- Analysere og forstå samfundsmæssige og organisatoriske rammer og forandringers betydning for arbejdet inden for social – og sundhedsområdet
- Anvende din viden om organisationers og kulturers betydning for samarbejde mellem den professionelle og borgeren
- Anvende din forståelse for borgerens muligheder og begrænsninger ved forskellige levevilkår, livsformer og sundhedstilstande
- Handle på baggrund af din forståelse for dilemmaer og konflikter i mellemmenneskelige relationer i forhold til såvel borgere som kolleger.
Målgruppe
Uddannelsen er for dig, som er faglært inden for sundhedsområdet eller det pædagogiske område. Du har desuden erhvervserfaring inden for den primære, regionale eller private sektor.
Undervisningen
På uddannelsen fokuserer vi på problemstillinger, som er tæt på praksis. Vi tager udgangspunkt i de ting, som sker på din arbejdsplads og på, hvordan du som akademiuddannet i sundhedspraksis kan bidrage positivt til den faglige udvikling på arbejdspladsen.
Du får rig mulighed for at sparre med medstuderende og undervisere om, hvordan du bedst løser problemstillingerne fra din egen dagligdag. Du vælger selv konkrete problemstillinger og opgaver, som udfordrer dig i din hverdag. På denne måde bliver teorien omsat til praktiske eksempler.