Vi tilbyder sprogstøtte til medarbejdere, der oplever sproglige udfordringer i arbejdet indenfor sundhed, pleje og omsorg.
Forløbet består af 12 timer, som kan tilrettelægges, så det passer ind i jeres dagligdag – eksempelvis 4 dage á 3 timer eller 6 dage á 2 timer.
Forløbet tilpasses medarbejderens sproglige udfordringer, og hvis der er behov for det, kan forløbet også omhandle viden om det danske arbejdsmarked samt arbejdspladskultur.
På forløbet vil underviseren følge medarbejderen i det daglige arbejde. Følgeskabet består af observation af arbejdssituationer, individuel vejledning og undervisning.
Det vil også være muligt at samle medarbejderne i en gruppe på op til 5 personer.
I gruppen kan der arbejdes med den sproglige støtte eller med andre temaer, der vurderes relevante -eksempelvis arbejdspladskultur.
Dette kan også kombineres med følgeskab i hverdagen.
Pris:
11.400 plus moms (inklusiv transporttid, kørselsudgifter, administration og koordinering)
Prisen er for 12 timer tilrettelagt og tilpasset jeres behov og muligheder.
Målgruppe:
Flersprogede faglærte eller ufaglærte medarbejdere på bosteder, daginstitutioner og plejecentre med sproglige udfordringer.
Afholdelse og tilrettelæggelse:
Forløbet kan gennemføres på arbejdspladsen, eller hvor I ønsker det.