Sygepleje i den palliative indsats - Niveau 1
Med denne uddannelse får du viden om og kompetencer til at kunne udføre sygepleje og omsorg til borgere med behov for palliativ indsats.
Vælg dit hold
| By | Datoer | kursusdage | Tilmeldingsfrist | ||
|---|---|---|---|---|---|
Silkeborg i SOSU Østjylland - afd. Silkeborg Høgevej 4 Silkeborg | 02.03.27 - 18.03.27 | 3 Vis datoer i tirsdag 02.03.27 torsdag 04.03.27 tirsdag 09.03.27 tirsdag 16.03.27 torsdag 18.03.27 | 09.02.27 | ||
Bliv klogere på kurset
Du får viden om palliationsbegrebet og indsigt i de aspekter, der knytter sig til det at have en livstruende sygdom, samt viden om de hyppigst forekommende symptomer samt lindring af disse.
Efter kurset kan du:
kende begrebet palliation og Sundhedsstyrelsens og WHOs definition af palliation og kan arbejde ud fra disse i det daglige arbejde
kende social- og sundhedsassistentens kompetencer, roller og ansvar i den palliative sygepleje og omsorg, med særligt fokus på egne ressourcer og begrænsninger i samarbejdet med borgere med livstruende sygdom og deres pårørende
observere og identificere de hyppigst forekommende fysiske symptomer hos borgere med livstruende sygdom og kan tage ansvar for, i samarbejde med andre, at tilrettelægge, udføre og evaluere en helhedsorienteret palliativ pleje og omsorg
arbejde sundhedsfremmende i forhold til livskvaliteten hos borgere og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom
forebygge og lindre lidelse ved at reagere på symptomer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art
rådgive og vejlede borgere og pårørende om gældende lovgivning og relevante støttemuligheder inden for det palliative felt i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Kurset foregår som hybrid undervisning
Uddannelsesstarten d. 2. marts 2027 udbydes som hybrid undervisning.
Dvs. at du møder fysisk op til undervisningen på vores afdeling i Silkeborg, og følger undervisningen på en skærm i undervisningslokalet.
Undervisningen foretages af SOSU Esbjerg. Underviseren vil fysisk være til stede på SOSU Esbjerg.
Målgruppe
Social- og sundhedsassistenter, der arbejder med eller har et ønske om at komme til at arbejde med palliativ sygepleje og omsorg, som udføres i det nære sundhedsvæsen og på almindelige sengeafdelinger i det regionale sundhedsvæsen, samt fx bosteder.
Brancher
49760: Sygepleje i den palliative indsats - Niveau 1