SOSU Østjylland | Gør dig klogere på livet

Tandpleje for borgere med særlige behov (AOP)

Vil du være mere tryg og sikker, når du skal tilpasse behandlingen til borgere med særlige behov? 

På dette modul får du viden og konkrete greb, der hjælper dig med at skabe ro, overblik og god kvalitet i  behandling, når borgerens behov kalder på en særlig tilgang.

Akademiuddannelse
10 kursusdage
Faglærte og ufaglærte: 18.000 kr.
Øvrige deltagere: 18.000 kr.

Vælg dit hold

ByDatoerkursusdageTilmeldingsfrist

Aarhus i

SOSU Østjylland - Afd. Aarhus Hedeager 33 Aarhus
01.02.27 - 25.06.2710

Vis datoer i

mandag 01.02.27 tirsdag 02.02.27 mandag 22.02.27 tirsdag 23.02.27 mandag 08.03.27 tirsdag 09.03.27 mandag 05.04.27 mandag 19.04.27 tirsdag 20.04.27 mandag 24.05.27 tirsdag 25.05.27
22.12.26

Bliv klogere på kurset

Tilmelding foregår på Københavns Universitets hjemmeside.
Ved tilmelding: Skriv i kommentarfeltet, når du tilmelder dig, at du vil tilmeldes på SOSU Østjylland.

På uddannelsen udvikler du dine kompetencer, så du selvstændigt kan forberede og gennemføre sundhedsfremme, forebyggelse og behandlinger i mødet med patienter med særlige behov.

Du får et tydeligt indblik i de vilkår, der gælder for tandpleje til målgruppen, og du arbejder med lovgivning og organisering af tandplejetilbud, med særligt fokus på omsorgs-, special- og socialtandpleje.

Vi ser også på sociologi og demografi, så du bliver skarp på, hvem patienterne er, og hvilke udfordringer der ofte følger med, fx ved fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, dobbeltdiagnoser samt særlige sociale eller kulturelle forhold.

Undervejs kobler vi viden tæt til din hverdag i klinikken. Du arbejder med, hvordan du kan kombinere menneskelige og kliniske færdigheder, så patienten oplever tandplejen som den bedst mulige i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. 

Du træner også at vurdere, hvad der er vigtigst for den enkelte borger, både i situationen her og nu og i forhold til at skabe sundhed og funktion på længere sigt.

Du arbejder desuden med tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle, pædagoger og pårørende, så I kan skabe bedst mulige rammer omkring patienten.

Der er også fokus på klinisk hygiejne, arbejdsmiljøregler, etik og patientsikkerhed, både ved behandling på tandklinikken og når tandplejen foregår i patientens hjem eller andre steder uden for klinikken.

Autismesimulator

Som en del af uddannelsen får du en særlig mulighed for at prøve vores læringsunderstøttende autismesimulator. 

Her får du en øget forståelse for, hvordan sanseindtryk og belastning kan påvirke tryghed og samarbejde i behandlingssituationen, og du får konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når du har patienter med særlige behov.

Det giver dig en ekstra sikkerhed, når du skal tilpasse din tilgang i praksis.

Efter uddannelsen kan du:

  • Tilpasse din kommunikation og din kliniske tilgang, så patienten mødes trygt og med respekt for sine behov.

  • Forebygge og håndtere svære situationer, og navigere i de etiske dilemmaer der kan opstå, med fokus på patientsikkerhed.

  • Planlægge og gennemføre sundhedsfremme, forebyggelse og uddelegerede behandlinger, så patienten får en god oplevelse og et godt resultat.

  • Vurdere, hvad der er vigtigst for den enkelte patient, og støtte sundhed, funktion og livskvalitet på både kort og langt sigt.

  • Forklare, hvilke tandplejetilbud der findes til patienter med særlige behov, og hvad regler og organisering betyder i hverdagen.

  • Samarbejde i det odontologiske team og på tværs med andre fagpersoner, pædagoger og pårørende, og bidrage til at udvikle tandplejen for målgruppen.

Uddannelsen er en del af AOP — Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis.

Hvis du har brug for overnatning, er der mulighed for dette på Guest Apart lige ved siden af skolen.

Har du spørgsmål? Kontakt vores kursuskoordinator

Klar til at tilmelde dig?

Vælg dit hold