SOSU Østjylland | Gør dig klogere på livet

Hybride læringsrum

Projektet udvikler og etablerer hybride læringsrum på social‑ og sundhedsskolerne for at sikre, at AMU‑undervisning kan gennemføres på tværs af landet – også i områder med få tilmeldinger. De hybride læringsrum gør det muligt at koble fysisk og digital undervisning i én samlet løsning og øger kvaliteten og tilgængeligheden af AMU‑forløb.

Projektets formål

Formålet er at investere i avanceret digitalt læringsudstyr, så SOSU‑skolerne kan gennemføre flere AMU‑forløb og undgå aflysninger pga. lavt fremmøde. Projektet er sat i værk for at sikre opkvalificering af velfærdsmedarbejdere og understøtte landsdækkende adgang til kompetenceudvikling.

Projektets aktiviteter omfatter:

  • Installation af hybride undervisningsplatforme (skærme, kameraer, mikrofoner, mobile enheder)
  • Etablering af ens tekniske løsninger på tværs af skolerne
  • Udarbejdelse af fælles udbudskatalog for hybride AMU‑kurser
  • Underviserintroduktion i hybrid pædagogik og brug af teknologien
  • Udvikling af lærings- og instruktionsmaterialer
  • Etablering af fælles hotline og teknisk support
  • Drifts- og samarbejdsaftaler mellem 14 SOSU‑skoler


Indsatsen skal bidrage til:

  • Flere gennemførte AMU‑forløb
  • Øget tilgængelighed for kursister i tyndt befolkede områder
  • Højere kvalitet i digitalt understøttet læring
  • Styrkede rammer for fleksibel og praksisnær undervisning.

Hvad kommer der ud af projektet?

Projektet leverer både konkrete tekniske installationer og fælles organisatoriske modeller:

Forventede outputs:

  • Færdige hybride læringsrum på alle deltagende SOSU‑skoler
  • En fælles hybrid undervisningsplatform (teknisk standard på tværs aflandet)
  • Tablet‑løsninger til kursister
  • Pædagogiske vejledninger til hybrid undervisning
  • Teknisk brugervejledning til lærere og kursister
  • Fælles udbudskatalog for hybride AMU‑forløb
  • Årlige redegørelser og samlet slutrapport i 2026

Materialet bliver tilgængeligt via skolerne, FEVU/SEVU og Materialeplatformen.

Hvem deltager?

  • SOSU Østjylland (partner)
  • SOSU Nord (projektejer)
  • 14 social- og sundhedsskoler i Danmark

Projektet er finansieret af Pulje til investeringer i digitalt læringsudstyr hos AMU‑udbydere.