Hvis du gerne vil arbejde med mennesker og blive klogere på, hvordan mennesker udvikler sig, og hvad du kan gøre for at hjælpe med det, så er EUD10 lige dig.
EUD10 er en erhvervsrettet 10. klasse, hvor du kan få et indblik i hverdagen på en social- og sundhedsskole. Du har uddannelsesrettede fag med undervisning inden for sundhed, omsorg og pædagogik.
EUD10 kan være dit første skridt på vej mod en uddannelse som social- og sundhedsassistent eller -hjælper, pædagogisk assistent, tandklinikassistent, pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver og meget mere.
Uddannelsen
På EUD10 prøver du, hvordan det er at tage en uddannelse inden for sundhed, omsorg og pædagogik.
Du lærer hvad god kommunikation er, hvordan relationer skabes mellem mennesker, hvad sundhed er og hvad trivsel, pleje og omsorg er. Du lærer om barnets, den unges og de ældres udvikling – og du bliver uddannet til mødet med andre mennesker.
EUD10 kan være dit første skridt på vej mod en uddannelse som pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver og meget mere.
Der er forskel på EUD10 uddannelsen, alt efter om du skal gå i Aarhus eller Silkeborg.
Læs mere herunder.