Medarbejderen ansættes på en IGU-aftale på op til to år. I de to år kombineres arbejdstid i virksomheden og opkvalificering på skole.
Opkvalificeringen giver medarbejderen sproglige færdigheder samt faglige kvalifikationer og kompetencer inden for konkrete arbejdsfunktioner.
Medarbejderen opnår også generelle kompetencer i at være en del af en dansk arbejdsplads.
Fagspecifik retning: Social- og Sundhed
For at styrke den faglige og dansksproglige opkvalificering i IGU-ordningen tilbydes fagspecifikke retninger.
På SOSU Østjylland tilbyder vi kurser på den fagspecifikke retning Social- og Sundhed.
Den fagspecifikke retning er sammensat af en faglig grundpakke og en eller flere tilvalgspakker.
Der er mulighed for løbende optag på forløbene.
Læs om, hvilke forløb, vi aktuelt tilbyder herunder.