SOSU Østjylland | Gør dig klogere på livet

Efteruddannelse og kurser Neuropædagogisk Læringscenter

Vi tilbyder læring om neuropædagogik på en måde, så det forankres i den eksisterende praksis, bidrager til faglig opkvalificering og bliver katalysator for forandring af praksis.
Læringscenter for Demens

Velkommen til Neuropædagogisk Læringscenter

I Neuropædagogisk Læringscenter tilbyder vi efteruddannelse inden for arbejdet med børn, unge og ældre mennesker med neurologiske og kognitive dysfunktioner.

Vi tilbyder kurser og uddannelse til både fagprofesionelle inden for ældreplejen, specialområdet og børne- og ungeområdet, samt til andre grupper som pårørende eller frivillige.

Neuropædagogik er en måde at bruge viden om hjernen på i pædagogisk arbejde. Det handler om at se hjernen i samspil med kroppen og omgivelserne, og neuropædagogik anvendes ofte i arbejdet med børn, unge, voksne og ældre, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det hele menneske og medarbejderens egen rolle

Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, og vi har fokus på relationer, sansestimulation og det hele menneske, og hvordan vi ved at arbejde med dette kan styrke både arbejdstrivsel hos den professionelle og den enkeltes trivsel.

Derfor har vi i Neuropædagogisk Læringscenter fokus på den fagprofessionelles rolle i forhold til at være bevidst om ens egen kommunikation og tage et medansvar for den gode relation, ligesom det er vigtigt at have forståelse for adfærd og handlemønstre i relationen.

Kropslig og praksisnær læring med de nyeste teknologier

Vi fokuserer på at skabe læring om neuropædagogik på en måde, der kan integreres i den eksisterende praksis, fremmer faglig kompetenceudvikling og understøtter praksisændringer.

Underviserne i Neuropædagogisk Læringscenter er alle sundhedsuddannede eller pædagogisk uddannede. De har en dyb forståelse for det professionelle omsorgsarbejdes komplekse dimensioner, karakter og rammer.

Vi benytter flere teknologier og simulation i undervisningen, der understøtter kropslig og praksisnær læring.

Når du vælger en af vores uddannelser i Neuropædagogisk Læringscenter vil du få glæde af de mange muligheder for at lære gennem simulation i vores Training2CARE-center.

Centret består af fem simulatorer, der giver enestående mulighed for at blive klogere på neurologiske og kognitive dysfunktioner.

Training2CARE® Simulation og teknologi

I Neuropædagogisk Læringscenter arbejder vi med simulation og kropslig læring i vores Training2CARE®-center.

Forløb udviklet til jer og jeres behov

AMU-forløb Neuropædagogisk Læringscenter

Vi udbyder en bred vifte af AMU-forløb med fokus på neuropædagogik. Forløbene har en varighed på 3-5 dage. De kan gennemføres som selvstændige uddannelsesforløb eller de kan kombineres, og demenssimulatoren kan tilkøbes til forløbene.

Særligt tilrettelagte forløb om demens

Særligt tilrettelagte forløb Neuropædagogisk Læringscenter

Der er mange måder at lære om neuropædagogik. Vi har sammensat nogle særligt tilrettelagte forløb og tilbyder derudover både workshops, mindre forløb og konsulentydelser.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller vil vide mere, kan du kontakte en af vores markedskonsulenter. 

Markedskonsulent på det specialiserede område

Marlene Dedecam Sneftrup

mas@sosuoj.dk 24804194 

Markedskonsulent på social- og sundhedsområdet

Helle Hjørnholm Volhøj

hvo@sosuoj.dk 24416743

Markedskonsulent på det pædagogiske område