Din uddannelse består normalt af et eller to grundforløb og et hovedforløb.
Grundforløb
- Du kan starte på Grundforløb 1, hvis det er mindre end to år siden, du afsluttede 9.- eller 10. klasse.
- Du kan starte på Grundforløb 2, hvis det er mere end et halvt år siden, du afsluttede 9.- eller 10. klasse.
Begge grundforløb varer 20 uger. Efter et eller to grundforløb fortsætter du på et hovedforløb.
Hovedforløb
På et hovedforløb er du ansat ved en arbejdsgiver og får elevløn. For at starte på et hovedforløb, skal du have fundet en læreplads ved en arbejdsgiver. Sammen indgå I en uddannelsesaftale, som giver dig adgang til hovedforløbet.
Et hovedforløb veksler mellem perioder med skole og længere perioder med oplæring på et eller flere af arbejdsgiverens læresteder.
Klik og se opbygningen af erhvervsuddannelserne (EUD):
Klik og se opbygningen af EUX:
Du kan se hvordan uddannelserne er opbygget af perioder med skole og perioder med oplæring under hver enkelt uddannelse.
Har du relevant erfaring?
Hvis du har relevant erfaring fra arbejde eller uddannelse, kan du måske få afkortet noget af din uddannelse. Det hjælper en vejleder dig med at finde ud af.
Hvis du har to års relevant erhvervserfaring og er fyldt 25 år, kan du tage uddannelsen som EUV1. Det betyder, at du springer grundforløb og oplæring over, og tager et afkortet hovedforløb. Se mere om EUV1 her >>